Designere

Tobias Jacobsen

Tobias Jacobsen er oprindeligt uddannet guldsmed. Senere gik Tobias i lære som designer og møbelsnedker og blev endvidere uddannet fra Danmarks Designskole i 1996.
Tobias deler sin store kærlighed til arkitektur og håndværk med sin afdøde farfar, arkitekt Arne Jacobsen. 

Tobias der udover at designe møbler og interiør under eget navn, varetager sin farfars arv med stor respekt og kærlighed til det hans farfar har skabt. Tobias er som sin farfar passioneret og perfektionistisk, særligt når det gælder hans farfars design.

Tobias Jacobsen beskriver sig selv som en nostalgisk designer, der designer hverdagsobjekter til den moderne æra. Ambitionen som designer er at skabe dynamiske hjem med en følelse af nostalgi og funktion. I arbejdet med ide til et design, udspringer ideen ofte fra, at studere objekter, der er kendetegnet ved høj kvalitet, håndværk og historie. 

Interessen for design og håndværk stammer fra barndommen; barndomshjemmet var fyldt med møbler tegnet af Tobias Jacobsens farfar, en af Danmarks største designere og arkitekter, Arne Jacobsen.

Foto: Ty Stange

Tobias Jacobsen